Sociolog eller teolog?
oktober 8, 2007
Jeg må dele min begejstring med jer!
Kirkehistorie er et spændende fag, men desværre har jeg haft det i DK, så der er ikke så meget nyt. Jeg har dog fået muligheden for at lægge en lidt anden vinkel end den vante, så jeg nu læser en bog om emnet skrevet af en sociolog (Rodney Stark: “The Rise of Christianity – A sociologist Reconsiders History”).
Normalt tænker vi på tilvæksten af kristne i de første århundreder som enorm. Særligt omkring år 300 steg antallet af kristne. Rodney Stark ser på den kvantitative tilvækst sammenlignet med hvad man observerer i religiøse bevægelser i nutiden. Han estimerer antallet af kristne i år 40 til at være ca 1000. Med en vækstrate på 40% pr årti kommer tabellen til at se ud som følger:
År Antal kristne procent af befolkningen
40 1000 0,0017
100 7530 0,0126
200 217,795 0,36
300 6,299,832 10,5
350 33,882,008 56,5
Disse tal passer i store træk med hvad historikere via andre metoder (via arkæologiske og literære kilder) er kommet frem til. Pointen er, at antallet stiger eksponentielt, og at vækstraten derfor ikke er større fra år 300-350 end den har været tidligere, men i absolut antal er der en enorm stigning. Det siger noget om hvor ubetydelig kristendommen har været de første to århundreder – og forklarer hvorfor man har så få levn fra før 180 – og det forklarer hvorfor kejser Konstantin i starten af 300-tallet ivrigt skifter politik og gør kristendommen til statsreligion: De kristne kommer til at udgøre majoriteten (fra 10,5% til 56,5% på 50 år!). Nogle tillægger stigningen det faktum at kristendommen blev statsreligion, men Stark viser, at den blot følger sin naturlige tilvækst.
De fleste tal er usikre og det er klart at virkelighedens tal ikke har fulgt en eksponentiel kurve så tæt, men den grundlæggende pointe er ikke til at tage fejl af! Stigningen følger vækstrater som man kender dem fra moderne religiøse bevægelser (som fx mormonerne: 43% i de sidste 100 år).
Hvordan kan noget så simpelt være overset af så mange gennem så lang tid!!?
Og til sidst skal hermed lyde en stor undskyldning til dem, som synes jeg spilder deres tid!
Entry Filed under: Indlæg på dansk. .
8 Comments Add your own
Leave a Comment
Some HTML allowed:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
Trackback this post | Subscribe to the comments via RSS Feed
1.
NikolajKJ | oktober 9, 2007 at 11:00 am
Spørgsmålet er så hvorfor den eksponentielle tilvækst ikke er fortsat…
2.
Søren Dalsgaard | oktober 9, 2007 at 12:31 pm
Ja, men noget som jeg sad og overvejede da jeg læste det var, at der jo er en øvre grænse, i denne model 60 mio. Der burde derfor strengt taget ikke være tale om eksponentiel vækst fordi udvalget af mulige konvertitter bliver mindre efterhånden som flere konverterer. Rent matematisk skulle modellen altså være S-formet (hvad hedder sådan en kurve!?), hvor grafen nærmer sig linien Y=60 mio (altså x–> uendelig når y–> 60 mio). Det er en type kurve som også bruges til at beskrive befolkningstilvækst med en øvre grænse. Mit matematiske ordforråd er skrumpet ind siden gymnasiet
Men derudover er det jo et tankevækkende spørgsmål du stiller, som nok bør besvares teologisk nærmere ed sociologisk. Mange steder i verden går det endda ned ad bakke!
3.
Mikael Kongensholm | oktober 9, 2007 at 5:21 pm
Søren: Du spilder aldrig min tid.
Lyder som en ret spændende bog. Altid spændende at få nogle nye vinkler på velkendt stof!
4.
Steffen | oktober 10, 2007 at 7:35 am
Meget interessant, det kunne faktisk også være lidt sjovt at se på hvordan væksten flytter rundt, og hvad årsagen er. Det næste spørgsmål er, hvordan regner man tallet ud? Altså hvem høre med i tallet, er det alle indbygger i et land hvor statsreligionen er kristendommen, også dem som ikke ser sig selv som kristne, men er medlem af kirken af praktiske grunde?
Altså jeg tror at tallet er faldet i Europa, mens det i Afrika, Asien og Sydamerika vel stiger? spørgsmålet er så, om vi også i denne tid, ser væksten, mens at faldet var tidligere?
5.
Mikael Kongensholm | oktober 10, 2007 at 10:09 am
Steffen: Godt spørgsmål. Der er jo det tricksy’e ved at tælle kristne, at den sande kirke er usynlig og kun Gud kan se hvem der har Jesus i sit hjerte.
6.
NikolajKJ | oktober 10, 2007 at 11:39 am
@Søren: Det hedder en logistisk vækstkurve (hvad det så end har med logistik at gøre). Men hvorfor skulle den øvre grænse lige være 60 millioner? Så længe der er mennesker der ikke er kristne, er der vel potentiale for yderligere vækst. Var der kun 60 millioner mennesker i verden dengang?
En logistisk vækstkurve benyttes svjh (har ikke beskæftiget mig med det de sidste 10 år) til at beskrive en situation hvor tilvæksten er selvbegrænsende, fx fordi der kun er en given mængde føde eller plads til rådighed (hvis kurven beskriver størrelsen af en population). Er der nogle selvbegrænsende faktorer ved kristendommens vækst?
7.
Søren Dalsgaard | oktober 10, 2007 at 8:26 pm
@ Mik og Stef: lige i denne sammenhæng tror jeg ikke der overhovedet var tænkt på spørgsmålet omkring den “synlige kirke” vs. de sande troende. Hvordan ville man også lige måle det …? :S
@ Nik: Ja, lige præcis, det var navnet på kurven. Når grænsen var 60 mio var det fordi det specifikt var kristendommens tilvækst i Romerriget, som han observerede. I ved, selvom kristendommen kom til andre dele af verden også, så var hovedfokus inden for rigets grænser. 60 mio er tilsyneladende det indbyggertal, som der hersker konsensus omkring (uden at jeg har tjekket hans kilder!).
Selvbegrænsende faktorer for kristendommens vækst er jo først og fremmest verdens befolkningstal. Selvom måske kun er tredjedel er kristne, så har det en indflydelse på kurven, da sandsynligheden for at en kristen møder en anden, som allerede er kristen, er større. Du ved, sandsynlighedsregning uden tilbagelægning (er det ikke det det hedder?). Kurven begynder derfor at knække allerede på midten.
8. “Jeg vil dø!” « Blixen in a nutshell | november 7, 2007 at 9:36 pm
[...] har lige afleveret en opgave i kirkehistorie. Rodney Stark, som jeg tidligere har nævnt, bruger sociologisk viden til at forklare forskellige fænomener i urkirken, heriblandt [...]