Blixen in a nutshell

Så skete det. En politiker fra oppositionen blev dræbt i Kenya. Ikke at jeg skal sammenligne med Rwanda, det er helt udenfor sammenligning (som Lederen i Kristeligt Dagblad også siger), men det er aldrig et godt tegn når en politiker bliver dræbt. Følgerne har da heller ikke været behagelige: vold og demonstrationer i gaderne, kamphelikoptere i brug mod blodtørstige demonstranter, og så er noget af det endda nået ud til Karen denne gang. Hvor mange af den slags hændelser skal der mon til for at Kenya bliver kastet ud i en rigtig borgerkrig?

For os er det jo bare nyheder; Kenya er stadig ikke helt “vores”, og bliver det måske aldrig. Jo, vi er tæt på det hele, men det er ikke inden i os. Det er ikke vores stolthed, identitet og fremtidige sikkerhed, som er på spil. Hvis det går helt galt kan vi bare tage væk.

Men hvad så med vores kenyanske venner!? De har ikke muligheden for at tage et fly hjem til Europa, ingen mulighed for at tage smutvejen til et godt liv. Det er deres land, deres hjem, som er truet af alt hvad der sker i disse dage. Det er deres fremtid, som er på spil.

En af vores gode venner, Njeri, har på sin blog skrevet følgende:

“… when the world as we know it changed on the 30th of December 2007, personal dreams and ambitions, political opinions, short and long term strategic plans were suddenly shattered when faced with the possibility that even when you have a Plan B and contingencies in place for ‘that rainy day’, the impossible can happen, the inconceivable can be conceived…our assumptions can be blown out of the water and replaced with a nightmarish reality which is not only hard to swallow, but makes us question if the reality we thought existed was really reality or a comfortable farce we embraced because the truth was too difficult and time/resource consuming to tackle (ethnocentrism, tribalism, poverty, institutional corruption) and we eventually replaced the truth with the lie for long enough so that we eventually forgot what is true and what is false. … But today I realise even if I return to the lie, that is all it is, a lie, that is so easily shattered with just a voice ignored, a politicians word, a wave of a machete. So truth wins out, real reality must be faced…life must be rebuilt, but not on a foundation of lies anymore, real change can only result from real introspection followed by real action …”

Tror det taler for sig selv. Kenya kan ikke blive det samme igen!