Phantasy/cyberspace/flyvetur

Den literære genre “fantasy” er ikke min favorit. Cyberspace er ikke det jeg burger mest tid på. Men på en eller anden måde beskriver de fænomener den følelse, som jeg har gennemlevet de sidste par uger. For 2 uger siden troede jeg ikke jeg skulle til Danmark før til jul, men pludselig var beslutningen taget og billetterne købt. Vi var på vej – ikke hjem, men på besøg.

Hvad har det så med Cyberspace og Fantasy at gøre? Jo, i computerverdenen bevæger man sig mellem verdener med et simpelt klik. Gennem nyhedsmedier kan man komme fra den ene ende af verden til den anden på et splitsekund. I computerspil gennemlever du én verden for i det næste øjeblik at gå videre til næste bane – eller verden. I Phantasy befinder du dig i en literær virkelighed, fuldstændig optaget af en skabt verden. Så snart du lægger bogen fra dig eksisterer de beskrevne væsener ikke mere og du vender tilbage til den normale verden.

At flyve frem og tilbage mellem Danmark og Afrika er lidt ligesom at bevæge sig mellem verdener. En kort flyvetur og man befinder sig i en anden virkelighed. De to verdener har ikke noget med hinanden at gøre; omgivelserne, menneskene, ja, det hele, hører til i enten den ene verden eller den anden. Det eneste konstante er mig selv og Charlotte.

Hvordan kommer det fx. til udtryk? Lad os tage et eksempel. Vi havde besluttet at tage en dagstur i London, fordi vi skulle vente hele dagen på flyet til Ålborg. Det første vi gør – uden overhovedet at overveje det – er at lede efter en køreplan for toget ind til byen!

Ja, det kan virke ret selvfølgeligt, ik’?. Sagen er bare, at det er ½ år siden vi sidst har handlet på den måde. I Nairobi går du bare ud og venter på bussen. Folk hernede bliver mundlamme når de hører, at busser og toge i Vesten kan have afgangstider, der hedder 12.49. Hvad er det lige der gør, at det første vi gør i London er at lede efter er en køreplan? Jo, vi har skiftet mellem to verdener, som vi har medlemsskab i, men som intet har med hinanden at gøre.

Af og til virkede det ikke helt. Der var små ting, som afslørede, at vi kom fra en anden verden, men det hørte til undtagelsen. Da vi blev hentet i lufthavnen af brormand gik vi ud til bilen, og jeg blev forvirret over hvor jeg skulle sætte mig ind. Det med at skifte fra venstrekørsel til højrekørsel skete åbenbart ikke helt af sig selv. En anden oplevelse var da vi skulle med bussen fra stoppestedet få meter fra mine forældre i Lyngby kl. 18.48. Da vi havde gjort os klar forsvandt vi med det samme ud af døren … ti minutter for tidligt. Efter lidt tid gik det op for mig at vi bare var gået ud af døren uden at kigge på uret, så vi smuttede tilbage og ventede indenfor i varmen. Det med bare at smutte ud af døren og vente på bussen havde vi taget med os fra vores kenyanske handlemåde.

Men altså, det var undtagelser, som bekræftede reglen (har i øvrigt aldrig helt forstået logikken i den talemåde!!). Langt de fleste ting i Danmark virkede som den største selvfølge for os: Når du handler ind i supermarkedet pakker du selv dine varer efter køb, når du tager bus eller tog køber du billetten inden påstigning, når du går på gaden holder du ikke særligt øje med din taske, du tænker ikke på at vende næsen hjemad bare fordi det bliver mørkt, du drikker vandet direkte fra hanen, du hilser ikke lige så meget og på de samme måder. Sådan kunne jeg blive ved.

Vores egen lille cyberspace-oplevelse er vist ikke unormal. Det sker for de fleste, som har flere kulturer inde på livet.