Birthe Rønn: en profetisk røst!

Debatten raser i Danmark. Regeringens pæne og pragmatiske facade har lidt et ordentligt knæk og er blevet beskadiget af en sandhedens røst. Og kender jeg Birthe Rønn Hornbech ret, så var der absolut intet kluntet ups-hovsa over det. Det var derimod et meget velovervejet og velplaceret skud på rette tid og sted. Og det er derfor vi elsker hende. Endelig en seriøs politiker, som ikke lader sig kue af populistisk journalistik og statsministerens hårde hånd, en profet, som tør udtale sandheden om den retning mod afgrunden, som dansk politik bevæger sig forårsaget af virusset Dansk Folkeparti.

To trossystemer er i hård kamp mod hinanden. Det ene system deles af Pia Kjærsgård og politiske islamister, som ønsker en totalitær stat indført. Kristian Thulesen Dahl bekræfter disse islamisters ærinde med sin udtalelse i dag: ”på mange stræk er vi antimuslimer”. Deres syn på tørklædet hylder den farisæiske ydre stolthed men er ligeglad med – i Birthe Rønn’s ord – ”sindelaget”. Deres lovreligion fører til totalitarisme.

Det andet trossystem er frihedsidealet, som dybest set er garanteret, ikke af politisk sekularisme eller demokrati, men af kristne idealer, sådan som Birthe Rønn udtrykker det: “også kristne tjener en anden Herre end lovgivningen” og endvidere i tilfælde af at love mod disse grundlæggende kristne værdier indføres: “så må den kristne gøre oprør”. Kan hun mene andet med disse udsagn end at lovgivningen tjener målet, dvs de kristne frihedsidealer? At Guds vilje er over loven? Prøv så engang at forestille dig disse udsagn med muslimsk fortegn! Der ville lyde et ramaskrig i hele familien Danmark og en rædsel uden lige ville sprede sig som frygten for en pest. Hvorfor er det, at hele det politiske Danmark ikke farer op af stolen mod Birthe Rønn’s teokratiske udmeldinger? Hvorfor citeres hun for at bruge udtryk som “fanatiske antimuslimer”, men det bliver forbigået, at Birthe Rønn har indført teokrati i Danmark? Svaret er simpelt nok: Mange danskere er friheds-absolutister, i kløerne på de kristne frihedsidealer gennem århundreders påvirkning. De tror det stammer fra humanistiske filosofier, men de har lånt det fra den tid, hvor Jesus ramte hovedet på sømmet, da han sagde: ”ikke lovgerninger, men tro”. Disse danskeres overbærenhed med Birthe Rønn’s kristne fundamentalisme kan kun give mening fordi deres grundlag dybest set også er det kristne. Og det er godt.

Og her står vi så: i valget mellem religiøs lovtrældom og religiøs frihed. Vi bliver nødt til at forpligte os den ene eller den anden vej, for der findes ikke et værdi-neutralt valg. Begge valg er fundamentalistiske valg, som afslører vores personlige værdier. Som kristne er der kun et rigtigt valg. Tak til Birthe Rønn for denne indsigt.