juni 30, 2008
Jeg sad og funderede lidt over udsagnet fra 1 Mosebog i dag: “Og Gud så at det var godt”. Hvad er det lige der ligger i det?
Naturalisme (det synspunkt, at naturen er alt hvad der eksisterer) har et problem med etikken. Et typisk argument er, at noget er tilfældet, derfor er det rigtigt. Dermed havner de i den naturalistiske fejslutning, dvs. at slutte fra “er” til “bør”: Noget “er”, derfor “bør” det være sådan, hvilket ender i irrationalitet.
Kristen etik har også et element af naturalisme. Vi kalder det den naturlige åbenbaring, dvs. det at Gud har vist sig for mennesker i sin skabning. For kristne bliver naturen også brugt som argument for hvorfor noget er moralsk rigtigt eller forkert. Men Gud er den forskel, som gør at vi ikke havner i den naturalistiske fejlslutning, for der blev sagt om det han havde skabt: “og Gud så at det var godt”. Det er den kristne løsning til den naturalistiske fejslutning. Gud har puttet moralsk værdi ind i naturen og er dermed garantien for at vi kan slutte fra “er” til “bør”. Uden Gud bliver det unægteligt lidt svært.
Er det lidt overdrevet at lægge filosofiske problemstillinger fra oplysningstiden ind i bibelcitater, eller viser det i virkeligheden bare at teistisk rationalitet giver ganske god mening set overfor det naturalistiske verdensbillede?
Entry Filed under: Indlæg på dansk. Tags: etik, moral, moralfilosofi, naturalisme, naturalistisk fejlslutning, naturlig åbenbaring, teisme.
1.
NikolajKJ | juli 1, 2008 at 10:31 am
Interessant pointe du har der, Søren! Men glemmer du ikke at syndefaldet har givet den gode natur nogle ret alvorlige ridser i lakken som gør at man ikke længere umiddelbart kan slutte fra “er” til “bør”?
2.
Mikael Kongensholm | juli 1, 2008 at 12:01 pm
Søren: Kan du ikke komme med et konkret eksempel på at man ud fra noget naturlig åbenbaret kan slutte fra er til bør? Det eneste jeg lige kan komme på er at Gud igennem sin skaberordning har givet retningslinjer for fx ægteskab, men jeg fornemmer at det ikke helt er det du tænker på?
3.
Søren Dalsgaard | juli 1, 2008 at 8:17 pm
@ Nik: Kan godt være jeg har underfokuseret på syndefaldet. Det har måske sin årsag i at jeg filosoferede mere over den teoretiske del end når man skal bruge det i praksis. Man kan måske sige at vi er sluppet af med den naturalistiske fejlslutning og har erstattet den med et andet problem: syndefaldet.
@ Mik: Ja, ægteskabet er vel et godt eksempel. Set i lyset af hvad Nik siger ovenfor ved jeg ikke om der er flere etiske problemstillinger som man kan tage stilling til fra de første kapitler af 1 Mos før syndefaldet. Har du selv nogen bud?
4.
Mikael Kongensholm | juli 1, 2008 at 11:41 pm
NikolajKJ: Det er et interessant spørgsmål i hvor høj grad syndefaldet har inficeret skaberværket. I hvor høj grad synes Gud stadig at skaberværket er godt?
Søren: Hmm, måske at hans skaberværk er godt og at man derfor skal passe på det, dvs natur og dyr?
5.
Søren Dalsgaard | juli 2, 2008 at 9:51 am
@ Mik: Jep, lyder som et bud mere. Tror maaske der ligger mere end vi lige gaar og tror. Det har jo at goere med hvordan verden grundlaeggende er indrettet. Der ser egenlig ud til at vaere en del ting: at dyr er anderledes end mennesker, at mennesker er skabt som mand og kvinde, at vi skal passe paa skabervaerket osv.