Afrikanske Traditionelle Religioner: Case Study
januar 22, 2009
Følgende er en case fortalt af en af skolens undervisere, baseret på virkelige hændelser fra hans eget liv. Han holdt en undervisningstime i faget ‘Afrikanske Traditionelle Religioner’. Tænkte det kunne give et godt indtryk af problemstillingerne, som kirken hernede står med i mødet med traditionelle Afrikanske kulturer. Det er hotte emner!
Del 1:
Ngewa er en ældre herre, som er professor på NEGST i Ny Testamente. Han er gift og har tre døtre. Ngewa er Akamba, og selvom han er en del af det moderne Afrikanske samfund, så kender han sin stammes kulturelle baggrund indgående.
Hjemme i Ukambani (Akamba-land) er han nabo til en anden ældre herre, Mzee K (pseudonym). Mzee K er Akamba og ikke kristen, men han er en god nabo og ven af Ngewa. Mzee K’s kulturelle baggrund er formet af det traditionelle afrikanske samfund og verdensbillede. Det inkluderer f.eks, at han er tilhænger af flerkoneri. En gang var Ngewa f.eks blevet spurgt om ikke han skulle have sig en kone. Han havde jo kun tre døtre. Hvis ikke konen kan føde manden en søn, så er det lovlig grund for manden til at få sig kone nr. to.
Ngewa var en dag blevet betroet, at Mzee K havde gravet objekter ned i alle fire hjørner af hans jordstykke. Disse objekter var beregnet til at beskytte ham og hans jord fra onde hensigter fra udefrakommende. Hvis en person bragte noget med ind på området, som havde kræfter der kunne skade Mzee K, hans familie, eller hans jordlod, så ville det blive opdaget og kræfterne fra de fire objekter ville forårsage denne person til at forlade stedet. På den måde udgjorde de en beskyttelse mod onde magter påført af personer med onde hensigter.
På et tidspunkt køber Ngewa et stykke af hans nabo, Mzee K’s jord. Ngewa husker på dengang Mzee K fortalte ham om de fire objekter i hvert hjørne af hans jordstykke. Nu havde han købt noget af jorden, så de lå nu på hans stykke jord. Ngewa’s kone vil gerne have ham til at tale med Mzee K om det, og måske få dem flyttet.
Hvad skal Ngewa gøre? Her er et par af de forslag, som blev givet i klassen:
- Ignorere hele situationen. Det er jo bare nogle ubetydelige objekter, som ikke har nogen magt. Ngewa ville dermed signalere til Mzee K, at sådanne ting ikke kan skade ham.
- Tale med Mzee K om objekterne og prøve at få dem fjernet. Ngewa ville dermed komme af med objekterne og dermed få fjernet eventuelle onde magter fra hans grund. Men han ville signalere, at han tager notits af åndelige magter forbundet med Afrikansk Traditionel Religion.
- Lave en kristen ceremoni for at omgøre den pagt, som er blevet lavet mellem Mzee K og ånderne. Guds magt ville dermed kunne vinde over og neutralisere den onde magt, som er forbundet med objekterne. Ngewa’s jordstykke ville blive dedikeret til Gud og derfor være beskyttet.
Del 2:
Mzee K har boet på sin jord siden dengang hvor ingen boede der. Ejerskab skete dengang ved at en person afmærkede et stykke jord så langt som han havde lyst til. Jorden tilhørte jo ingen andre end dyrene dengang. Mzee K’s jordstykke var derfor i virkeligheden større end det, som han nu dyrker, og som han har beskyttet med de fire objekter. Det kæmpe stykke land, som Mzee K ejede, var ikke opdyrket, men lå bare hen, så der var kommet en anden person, som havde bosat sig på noget af jorden. Mzee K mente, at denne person havde stjålet det fra ham. Den nye person havde derimod skøde på jorden, som han havde fået på lovlig vis gennem myndighederne. Forholdet mellem dem var ikke særlig godt, og Mzee K havde brugt forskellige midler (witchcraft/hekseri) til at skade den nye person og forbande jorden. Efter noget tid døde den anden person. Mzee K mente selv, at han havde slået ham ihjel. Jorden blev solgt i mindre bidder til forskellige personer, deriblandt en kristen familie.
Spørgsmål til klassen: Hvad skal denne nye kristne person gøre? Ejer han jorden retmæssigt? Er jorden forbandet, og hvis den er, er kræfterne virkningsløse overfor ham fordi han er kristen? Osv, osv, osv …
Entry Filed under: Indlæg på dansk. Tags: AFrikanske Traditionelle Religioner, Akamba, ATR, case study, ejerskab, hekseri, magi, onde magter, sorcery, traditionel kultur, witchcraft.
2 Comments Add your own
Leave a Comment
Some HTML allowed:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
Trackback this post | Subscribe to the comments via RSS Feed
1.
Dorthe Dalsgaard | februar 19, 2009 at 5:39 pm
Min veninde Trine og jeg har en gang om måneden en “kaffeklub”, hvor vi snakker om forskellige emner, ofte ud fra en bog.
Vi valgte sidste gang at tage jeres cases frem, og snakke om. Her kommer så vores forslag. Bemærk vi siger ikke løsning.
Del 1
Set fra et rent kristent synspunkt, kan man sagtens bare ignorere det. Men når man er opvokset og har levet i en afrikansk kultur, kan det måske være godt, både af hensyn til sig selv og omgivelserne, at foretage sig noget konkret og synligt.
Vi foreslår en kristen ceremoni, der indvier jorden til Gud. Dermed har vi udtrykt, at jorden tilhører Gud og at eventuelle onde magter ingen indflydelse har. Samtidig signalerer vi at her er det Guds love der gælder, — fx intet flerkoneri.
Del 2
Det er vel Afrikas historie i en nøddeskal. Mødet mellem tradisionel kultur og civilisationen. Vi prøver lige et “europæisk” svar.
Vi mener hovedfejlen ligger hos myndighederne. Der må være nogle myndigheder der har handlet hen over hovedet på Mzee K, så han ikke rettidigt har fået skøde på sin jord. Den “nye kristen person” bør sikre sig, at der ikke er begået fejl og så prøve at gå i dialog med Mzee K, og så nå til så megen enighed som muligt. Måske kan de selv finde et kompromis. Vi kan ikke se nogen anden løsning. Den “nye kristen person” kan indvi sin jord til Gud for hermed at understrege, at her virker hekseri ikke.
Det var lidt om vores overvejelser
2.
Søren Dalsgaard | februar 23, 2009 at 8:55 am
Tak for tankerne. Det giver jo lidt anderledes perspektiver end hvad vi er vant til.
Et spørgsmål til jeres svar nr 2 kunne være: Hvem er myndighederne? Sandsynligvis er problemet kerne, at parterne ikke anerkender de samme “myndigheder”. Er det de traditionelle strukturer eller de moderne, nationale strukturer? Begrebet “fejl” er derfor ikke meget brugbart, tror jeg.
Et andet spørgsmål kan stilles i forlængelse af det første: hvad gør lovgivning gyldig? Når en besættelsesmagt overtager et nyt land, bliver de per definition de nye lovgivere. Men gør det dem legitime? Har lovgivningen nogen indbygget ligitimitet, eller kommer den ikke dybest set fra opbakningen hos folket – eller fra gruppen med mest magt? De myndigheder, du nævner, har givetvis gjort det hele på lovlig vis, men kun ud fra den lovgivning, som de selv accepterer som legitim.
Den danske lovgivning er fx kun legitim og gyldig fordi den har bred opbakning blandt befolkningen og blandt magthaverne.