Teknologiske nyanskaffelser

april 25, 2009

Vi har i noget tid haft to ting i tankerne, som vi ville anskaffe os. Nu har vi endelig fået det gjort – trods lidt komplikationer med sælgerne …!

Den ene nyanskaffelse er et modem, som nu betyder at vi kan komme på internettet hjemme fra lejligheden. Vi betaler for forbrug, så der bliver nok ikke nogen skype-samtaler via den forbindelse. Men det er en god løsning til almindeligt brug: Messenger, tjekke nyheder, blog, downloade emails (kun vores gmail, vores NEGST-adresse kan vi kun tjekke via skolens server), osv.

Vi købte den faktisk for ca en måned siden, men vi kunne ikke få lortet til at virke. Der skulle være 300 MB gratis internetforbrug i start-tilbuddet, men da vi var inde og snakke med dem i dag påstod de at vi havde brugt det allerede selvom vi ikke engang har kunnet få forbindelse til internettet endnu!!! Anyway, de henviste os til deres kundeservice i byen, så nu skal vi helt ind til byen for at få det ordnet. Lorte-service! Ved ikke hvornår vi får tid til at tage helt derind.

Den anden nyanskaffelse er et fjernsyn, som vi købte for et par uger siden. Baggrunden for købet er egentlig ikke et ønske om at have et fjernsyn, men vi har følt os lidt afskåret fra hvad der sker i landet – og i verden – fordi vi så sjældent får læst aviser og tjekket kenyanske nyheder på nettet. Den anden grund er, at det vil hjælpe os til at blive bedre til Kiswahili. Hvis vi vænner os til at se aftenhyhederne på Kiswahili kl 18 kan vi slå to fluer med et smæk :)

Men også her var der problemer. Vi ville gerne have et fjernsyn hvor vi kan bruge hovedtelefoner sådan at den ene af os kan se fjernsyn uden at lyden generer den anden. Det fjernsyn vi havde udset os havde ikke en mini-jack stereoudgang, men sælgeren sagde, at han kunne sætte det i for os. Da vi så kom hjem og prøvede det af blev vores hovedtelefoner overophedet og virkede efterfølgende ikke. Desuden forsvandt lyden i hovedhøjtalerne ikke helt når man satte høretelefon-stikket i. Resultatet er at vi har ødelagt vores højtelskede høretelefoner og at vi ikke kan bruge høretelefoner i fjernsynet.

Desuden mangler vi lige at få sat antennen op på taget. Håber ikke der bliver flere problemer med det.

Generelt siger det noget om service her i landet. Problemet er, at der ikke er særlig gode muligheder for reklamationer, så problemerne (og de ekstra udgifter) kommer som regel til at hænge på kunden. Men op med humøret! Selvom vi er blevet snydt for 300 gratis MB, og selvom vi har ødelagt vores høretelefoner og ikke kan bruge stereo-udgangen, så kan vi da i det mindste komme på internettet og se fjernsyn hjemme i lejligheden :)

Entry Filed under: Indlæg på dansk. .

2 Comments Add your own

  • 1. Far-dalsgaard  |  april 28, 2009 at 9:31 am

    Surt Show! Det ser ud til at Kenya efterhånden er ligeså dårlig som Danmark. Her er det også normalt, at der er problemer, når man får noget nyt grej. Men måske er reklamationen noget enklere her.

    Tak for sidst. Det var meget spændende. Især at køre med Matatuér

    Svar
  • 2. Søren Dalsgaard  |  april 29, 2009 at 3:03 pm

    Tror nu nok nærmere forskellen er at reklamation overhovedet eksisterer i DK ;)
    - og dog, der var faktisk 1 års reklamationsret på vores blender/håndmixer. Nu må vi se om de kan reparere den som de sagde de ville.

    Svar

Leave a Comment

Required

Required, hidden

Some HTML allowed:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Kategorier

Nye indlæg

Nye kommentarer

Blogroll