New pictures on Flickr

Jeg har lagt nye billeder ind på vores Flickr album. Nedenfor er en lille forsmag. Klik her for at se resten.

I have uploadet new pictures to our Flickr album. You can find a small preview below. Click here to the rest.

Four sisters in red, celebrating Njeri’s graduation.

The NEGST student blocks.

Charlotte and I together with my Matthew teacher and his wife at graduation banquet.

I kirke i World Harvest International v/ Apostel Ssuna

Vi er på vej til kirke. Ikke som på en normal søndag, for denne gang skal vi helt ind til midtbyen. På førte sal i en stor bygning ligger World Harvest International (WHI). Det er en AIC (African Initiated Church) ledt af Apostel Ssuna. Jeg ved ikke hvad den beskrivelse bringer af forventninger, men lad være med at tænke på en traditionel afrikansk mand som havde man samlet ham op i en landsby iført traditionelt tøj og med en landbobefolkning. Næhnej, World Harvest International er placeret i hjertet af Nairobis business kvarter. Når man først kommer ind i bygningen er det første man møder en stor stand med et billede af Ssuna med foldede hænder. På vejen op ad trapperne møder man flotte blomsterdekorationer og bibelvers, og når man når første sal er der stiller borde frem med merchandise fra apostel Ssuna. Da vi går ind i det smukt dekorererede kirkelokale bliver vi mødt af smartklædte mænd og kvinder og bliver ledt hen til en ledig plads.

Gudstjenesten er allerede i gang. En ung fyr synger og rapper til backup-musik som var han taget ud af en musikvideo fra MTV. Publikum (føler jeg med rette kan kalde dem det!) hujer og klapper mens han ivrigt forsøger at få folk med.

Apostel Ssuna var tiil en konference i Uganda, så hjælpepræsten leder gudstjenesten i dag. “Hvis du ved at du er i Herrens hus, så ved du også at du bør give”, siger han, hvorefter indsamlingen begynder. Alle får en kovolut som man kan give

John Mbiti kommer til NEGST

Yeah!!! Har lige fået nyheden om at John Mbiti er hovedtaleren til graduation ceremonien i starten af juli måned. For dem af jer der ikke ved hvem Mbiti er, til jer er der kun at sige: der er noget galt i jeres opdragelse. John Mbiti er for kristendom i Kenya (faktisk for hele Afrika) hvad Grundtvig er for Danmark. Tror jeg oprigtigt kan sige at han var den største teolog i Afrika i det 20. århundrede.

Efter de afrikanske nationers uafhængighed var han den person som repræsenterede afrikansk teologi. Dengang var det en ny tanke for kristne at se afrikanske traditionelle religioner i et positivt lys, men via Mbitis antropologiske og teologiske forskning viste han at det bibelske semitiske verdensbillede er tættere på traditionelle afrikanske kulturer end på vestlige kulturer. Hans værdsættelse af afrikanske kulturer var derfor en vigtig faktor for udviklingen af en sand afrikansk kristendom.

Med annonceringen i dag kom en lille introduktion af hans teologiske karriere:

Born in Kenya, Mbiti studied in Uganda and the United States, taking his doctorate in 1963 at the University of Cambridge, UK. He taught religion and theology in Makerere University, Uganda from 1964 to 1974 and was subsequently director of the World Council of Churches‘ Ecumenical Institute in Bogis-Bossey, Switzerland.

 Nogen der er misundelige? Jeg ser i hvert fald frem til at møde ham

Katolsk-karismatisk messe i Afrika

Solen skinner og vi er på vej til kirke. Vi kender ikke starttidspunktet for gudstjenesten, så vi satser: er man der kl 10 kan man da ikke tage helt fejl. Da vi ankommer er der propfyldt i kirken og sangen runger fra kirken på Kiswahili altimens kirkegængerne klapper i takt og ivrigt skrålere med. Vi er ved at være bange for at der slet ikke er plads, men en kirketjener hjælper os med at finde plads – helt oppe på de forreste rækker.

Min sidekammerat synger forfærdeligt, men han er ganske ivrig. Under sangen rokker han med til sangens rytme og strækker hænderne i vejret, og han kan liturgien på fingerspidserne. Ganske tydeligt en garvet kirkegænger.

Vi er i den katolske kirke i Karen, Our Lady Queen Church. Kirken lader til at være ret velbesøgt, for der holdes messe 6 gange hver søndag. Præsten træder frem og hilser menigheden, og alle svarer, akkompagneret af en hvid kvinde ved det lille keyboard oppe foran. Der er dog ikke nogen elektronisk trommemaskine på, men der står to conga-trommer, som dog ikke blev brugt i dag.

Søndagens tekster bliver læst af unge fra menigheden og imellem teksterne synges der ivrigt med på sangene der består af en blanding af katolsk salmetradition og afrikanske rytmer, tilsat musik fra det uautentiske, elektroniske orgel.

Så kommer prædikenen. Præsten er en midaldrende herre med et stort venlig smil. Han indøver dele af kirkens katekisme og engagerer menigheden ved hjælp af spørgsmål. På et af spørgsmålene må han gå hele vejen ned gennem midtergangen fordi en lille pige har rakt hånden i vejret for at svare på et spørgsmål. Præsten har tydeligvis øje for den enkelte. Efter introduktionen fortsætter han over i dagens prædiken – uden manuskript. Han hæver stemmen i ivrighed og taler engageret for at nå ud til sine menighed med budskabet. Han bevæger sig på gulvet nede foran og bruger kropssproget i sin kommunikation. Prædikenen handler om at bruge en mulighed i stedet for at spilde den. Selvom apostlen Peter fejlede så gav han ikke op. Judas derimod, gav op da han havde forrådt Jesus.

Efter prædikenen begynder forberedelserne til nadveren. Små afrikanske drenge (mon de var diakoner?) hjælper til med forberedelserne og den yngste har fået til opgave at ringe med klokken (der hvor brødet og vinen bliver forvandlet til Jesus legeme og blod). Efter liturgiske tekster, bønner og indstiftelsesord, kommer menigheden op en efter en. Underligt nok er det kun ca 1/4 der kommer op og modtager nadveren. Jeg troede det var det centrale element i den katolske messe!

Henimod slutningen af messen bliver der givet informationer for den kommende uge. Folk opfordres til at bede om Helligåndens gaver som forberedelse til pinsen i næste weekend. Til slut får alle en opfordring med hjem om at komme næste uge: “Næste uge er det pinse, så der kommer Helligånden og så skal vi tale i tunger. Forbered dig til det og kom og vær med på næste søndag.”

Så var det jeg tænkte: Størsteparten af den katolske kirke findes i tredjeverdenslande, og størstedelen af de katolske kirker ligner garanteret denne mere end  de ligner en middelalderlig europæisk kirke. Hvad siger det om katolicismen på verdensplan? Måske vi skulle til at ændre vores billede af hvad en katolik er? Det er ikke usandsynligt at vi, når vi skal forestille os en gennemsnitlig katolik, skal tænke på en kvinde i den tredje verden, en der taler i tunger, en der danser under sangene og klapper i takt, en for hvem nadveren ikke nødvendigvis er centrum, og hvor en karismatisk præst prædiker fra gulvet på en ualmindeligt uautoritær måde.

Hvornår får vi den første afrikanske pave?

Nye billeder i online fotoalbum

Så er der kommet en bunke nye billeder (90 stk) i vores online fotoalbum. Det er blandede billeder fra de sidste 4-5 måneder af vores liv her i Kenya. Du kan klikke på linket i menuen til højre eller klikke HER.

I have uploadet 90 new pictures to our online photo album. They are from the last 4-5 months of our life here in Kenya. You can click on the link in the menu at the right side or you can click HERE.

Retfærdighed

“For således bør vi opfylde al retfærdighed” (Mat 3:15)
Hvad i alverden betyder “retfærdighed” i denne sammenhæng og hvad er det lige det har med Jesu dåb at gøre?

Africa International University

NEGST bliver fremover en del af Africa International University. Hidtil har NEGST været akkrediteret af ACTEA, men i processen mod akkreditering fra den kenyanske regering bliver vi til et universitet hvor NEGST blot bliver et af flere fakulteter. Skiltet ude foran hovedporten er allerede blevet udkiftet så der nu står “Africa International University” med guldfarvede bogstaver. For at nå i mål er der en del ting der skal gå i orden, hvilket alt sammen kræver økonomiske midler. Derfor har skolen startet The 2009 Ushindi Challenge. Ændringen fra NEGST til AIU bliver i NEGST’s nyhedsbrev beskrevet sådan:

Same passion to train leaders of integrity for Africa. Same green, peaceful campus. Same high academic standards. More students, more programs, and a greater impact!

Se mere her: The 2009 Ushindi Challenge

Teknologiske nyanskaffelser

Vi har i noget tid haft to ting i tankerne, som vi ville anskaffe os. Nu har vi endelig fået det gjort – trods lidt komplikationer med sælgerne …!

Den ene nyanskaffelse er et modem, som nu betyder at vi kan komme på internettet hjemme fra lejligheden. Vi betaler for forbrug, så der bliver nok ikke nogen skype-samtaler via den forbindelse. Men det er en god løsning til almindeligt brug: Messenger, tjekke nyheder, blog, downloade emails (kun vores gmail, vores NEGST-adresse kan vi kun tjekke via skolens server), osv.

Vi købte den faktisk for ca en måned siden, men vi kunne ikke få lortet til at virke. Der skulle være 300 MB gratis internetforbrug i start-tilbuddet, men da vi var inde og snakke med dem i dag påstod de at vi havde brugt det allerede selvom vi ikke engang har kunnet få forbindelse til internettet endnu!!! Anyway, de henviste os til deres kundeservice i byen, så nu skal vi helt ind til byen for at få det ordnet. Lorte-service! Ved ikke hvornår vi får tid til at tage helt derind.

Den anden nyanskaffelse er et fjernsyn, som vi købte for et par uger siden. Baggrunden for købet er egentlig ikke et ønske om at have et fjernsyn, men vi har følt os lidt afskåret fra hvad der sker i landet – og i verden – fordi vi så sjældent får læst aviser og tjekket kenyanske nyheder på nettet. Den anden grund er, at det vil hjælpe os til at blive bedre til Kiswahili. Hvis vi vænner os til at se aftenhyhederne på Kiswahili kl 18 kan vi slå to fluer med et smæk

Men også her var der problemer. Vi ville gerne have et fjernsyn hvor vi kan bruge hovedtelefoner sådan at den ene af os kan se fjernsyn uden at lyden generer den anden. Det fjernsyn vi havde udset os havde ikke en mini-jack stereoudgang, men sælgeren sagde, at han kunne sætte det i for os. Da vi så kom hjem og prøvede det af blev vores hovedtelefoner overophedet og virkede efterfølgende ikke. Desuden forsvandt lyden i hovedhøjtalerne ikke helt når man satte høretelefon-stikket i. Resultatet er at vi har ødelagt vores højtelskede høretelefoner og at vi ikke kan bruge høretelefoner i fjernsynet.

Desuden mangler vi lige at få sat antennen op på taget. Håber ikke der bliver flere problemer med det.

Generelt siger det noget om service her i landet. Problemet er, at der ikke er særlig gode muligheder for reklamationer, så problemerne (og de ekstra udgifter) kommer som regel til at hænge på kunden. Men op med humøret! Selvom vi er blevet snydt for 300 gratis MB, og selvom vi har ødelagt vores høretelefoner og ikke kan bruge stereo-udgangen, så kan vi da i det mindste komme på internettet og se fjernsyn hjemme i lejligheden

Kenya Daily Nation: “Don’t lead us back to war”

Ovenstående citat var overskriften på forsidehistorien i Kenya’s største avis for et par dage siden. Det er kulminationen på en efterhånden lang periode hvor samlingsregeringen er kommet mere og mere ud at skide. Jeg har tidligere skrevet om fødevarekrisen og justitsmord udført af politiet i Kenya. Dertil kommer utallige korruptionsskandaler og omfattende kritik af retssystemet, især i forbindelse med at parlamentet tidligere på året stemte imod ændringer i forfatningen som ville bane vejen for en lokal tribunal som skulle bringe de ansvarlige under urolighederne sidste år for retten. Alt ialt må man sige, at de reformer, som de to parter i regeringen blev enige om da de lavede samlingsregeringen efter urolighederne i starten af 2008 er udeblevet.

Sidste uge var en begivenhedsrig uge på den politiske scene. Justitsministeren gik af efter at 7 dommere var blevet udpeget uden hun var blevet inddraget. Hun var en af Kibakis stærkeste støtter efter valget i december 2007 hvor urolighederne startede. Nu er hun så gået af efterfulgt af en anden fra hendes parti. Det skal måske også lige nævnes at hun er kandidat til præsidentposten ved næste valg i 2012.

I sidste uge var der også møde mellem de to parter i koalitionen, men de måtte forlade stedet uden resultater fordi de kom med hver deres dagsorden til mødet. Der har gennem noget tid været klager over at præsident Kibaki tager beslutninger uden at inddrage Odinga og hans parti. Aftalen mellem parterne er en ligelig magtdeling, så det er sådan set en anklage om ikke at overholde magtdelingen som de to partier blev enige om efterurolighederne i 2007. Efter det fejlslagne møde anklagede PNU og Kibaki ODM for at være for fokuserede på magtposter og procedurer, mens ODM og Premierminister Odinga anklagede Kibaki for en “primitiv” og “jua kali” (uformel) ledelsesstil. Den generelle retorik mellem parterne er noget man skal tilbage til tiden før magt-delingen efter urolighederne for at finde tilsvarende.

Dertil kommer så at der er forlydende fra NGO-kilder at der står trænede militser klar til kamp i Rift Valley, som er støttede af visse politikere fra området. En sikkerhedsanalytiker, Charles Otieno, konkluderer derfor at “conditions for armed violence in Kenya have never been so eminent” (IRIN, 10. april). Rift Valley var et af de områder hvor der var problemer sidste gang der var uroligheder, og der er stadige en del flygtningelejre tilbage med folk, som ikke er blevet genbosat.

Det er noget af dette – de politiske uenigheder og frygten for væbnet konflikt – som fik Kenyas største avis, Daily Nation, til at lave overskriften “Don’t lead us back to war” på deres forsidehistorie. Freden er temmelig skrøbelig, og hvis ikke der sker forbedringer i de politiske og offentlige systemer i løbet af ikke alt for lang tid, så vil der være stor risiko for optrapning af de voldshandlingerne, enten før næste valg i 2012 eller i forbindelse med valget.

I gårsdagens avis kunne man da også læse, at Kofi Annan er kommet på banen igen. Det er første gang han er direkte inde og mægle mellem parterne siden forhandlingerne i starten af 2007. Det er derfor temmelig alvorlige sager vi har med at gøre. Og det lader til at han endnu en gang har formået at dæmpe gemytterne lidt. Den hårde retorik er aftaget lidt og der er udmeldinger fra de politiske parter om at de har i sinde at sætte sig ved forhandlingsbordet og snakke sammen.

Men det bliver nu stadig lidt spændende at se hvordan det kommer til at gå det næste stykke tid …!

Kort nyt!

Som den opmærksomme læser vil have bemærket er det en del tid siden der sidst er blevet skrevet på bloggen. Årsagen er sådan ca den samme som det plejer at være når der er stille her i cyberspace. De sidste 5 uger af sidste termin gik hårdt for sig som sædvanlig, og derefter kom mine forældre på besøg i to ugers tid. Her til morgen tog de hjem igen til lille Danmark. Det er lidt som om vores lejlighed er blevet larmende stille og tom siden. Jeg tror jeg kom rimeligt godt i mål med eksamensopgaverne, som der var ekstra mange af denne gang. Men det var tiltrængt med noget ferie, og i starten af den nye termin bliver det nok også muligt at skrue lidt ned for tempoet. Jeg skal kun have fire fag (Systematisk Teologi III, Leadership Development, Greek VI, Matthew 1-13). Til gengæld skal jeg også have læst op på hebraisk da jeg regner med at ville fortsætte på Hebraisk IV til næste år, og da det efterhånden er 5 år siden må jeg nok erkende at en del af det er glemt. Forhåbentlig kommer det hurtigt igen.
Hvad er der ellers at sige? Nok ikke så meget andet end hvad vi skrev i nyhedsmailen for et par uger siden – inklusive de sørgelige farveller til gode venner som er taget hjem til Danmark og Tyskland. Men bare rolig: der skal nok komme nyt herfra snart. Og mon ikke der også kunne blive plads til nogle billeder fra de sidste måneder …?