I kirke i World Harvest International v/ Apostel Ssuna

Vi er på vej til kirke. Ikke som på en normal søndag, for denne gang skal vi helt ind til midtbyen. På førte sal i en stor bygning ligger World Harvest International (WHI). Det er en AIC (African Initiated Church) ledt af Apostel Ssuna. Jeg ved ikke hvad den beskrivelse bringer af forventninger, men lad være med at tænke på en traditionel afrikansk mand som havde man samlet ham op i en landsby iført traditionelt tøj og med en landbobefolkning. Næhnej, World Harvest International er placeret i hjertet af Nairobis business kvarter. Når man først kommer ind i bygningen er det første man møder en stor stand med et billede af Ssuna med foldede hænder. På vejen op ad trapperne møder man flotte blomsterdekorationer og bibelvers, og når man når første sal er der stiller borde frem med merchandise fra apostel Ssuna. Da vi går ind i det smukt dekorererede kirkelokale bliver vi mødt af smartklædte mænd og kvinder og bliver ledt hen til en ledig plads.

Gudstjenesten er allerede i gang. En ung fyr synger og rapper til backup-musik som var han taget ud af en musikvideo fra MTV. Publikum (føler jeg med rette kan kalde dem det!) hujer og klapper mens han ivrigt forsøger at få folk med.

Apostel Ssuna var tiil en konference i Uganda, så hjælpepræsten leder gudstjenesten i dag. “Hvis du ved at du er i Herrens hus, så ved du også at du bør give”, siger han, hvorefter indsamlingen begynder. Alle får en kovolut som man kan give sine penge i. Der kan man krydse af hvilket arbejde i kirken pengene skal bruges til. I dag bliver forsamlingen opfordret til specielt at give penge til et nyt TV-program, som kirken er ved at starte på den nationale TV-station, Citizen TV.

Det forventes at alle giver 10% (“to tithe”: at betale tiende) af deres indkomst til kirken, foruden hvad hver enkelt vil give af ekstra gaver. Koret og bandet kommer op på scenen og starter sangen under indsamlingen. Man kan se på kormedlemmerne at det er folk med penge vi har med at gøre. Deres håropsætninger og attitude får dem til at ligne levende, dansende dollartegn. Musikerne spiller fedt, og de bygger sangen op for at skabe en stemning. Sangen har én linie som gentages igen og igen: “my life will never be the same” (jeg ville ønske jeg havde talt antallet af gentagelser, men jeg vil tro det var et sted mellem 50 og 100 gange).

Efter indsamlingen kommer hjælpepræsten igen op og beder for indsamlingen og for dem som har givet penge: “may they receive titheous blessing” (hvad mon det betyder!?).

I dag er prædikanten en mand fra Sydafrika med profetiske gaver. Han læser uddrag af 1 Samuelsbog kapitel 30 og understreger v.18-19: “David recovered all that the Amalekites have taken … David brought back everything”. Temaet er: at have en positiv attitude. Hvis folk har den rette attitude, så vil de opleve fremgang i livet. Gud vil velsigne dem med forfremmelser, bedre løn, biler, større huse, osv. Ligesom David bragte byttet tilbage, så skal folk også proklamere deres egen fremgang. “There is enough to recover from the devil,” fortsætter han “if you have a positive attitude.” Det med den positive attitude bliver hurtigt ladt tilbage og forsamlingen bliver forberedt på alle de velsignelser som vil regne ned over dem: “The devil cannot touch you … somebody will buuuuump  into a miracle,” råbes ind i mikrofonen med forvrænget stemme. Ordet “bump” er langt og skråles med en stemme som en overdrevet forvrænget stemme fra en brølende løve. “Are you ready for your 24 hour miracle,” fortsætter han, mens han gejler stemningen op. Forsamlingen rejser sig af og til og hujer ivrigt ved løftet om mirakler og økonomisk fremgang.

Altimens den sydafrikanske profet taler fra scenen står hans bodygards foran scenen, en i hver side, med ret ryg og et stift blik. De er iført jakkesæt ligesom profeten, hvilket mest af alt får dem til at minde om “Men in Black”.

Efterhånden går “prædikenen” over i en opfordring til folk om at komme frem. Så vil han profetere over dem alle de velsignelser – mest omhandlende folks business og forfremmelser i deres job – som Gud ønsker for dem. “I’m the prophet of God,” forsikrer han, “whatever I prophecy comes to pass.” Budskabet bliver bygget op af koret og bandet som begynder at synge en sang bestående af blot to linier: “Open the door that you promised, let no man shot it again”.

Det er selvfølgelig ikke gratis. Der er betingelser for Guds velsignelser, hvilket bliver illustreret med en historie om en kvinde fra hans egen kirke i Sydafrika. Profeten havde profeteret at hun skulle give ham 4.500$ (altså til hans kirke, ik? …), for så ville hun blive forfremmet og tjene en bedre løn. Fordi hun adlød Gud og gave ham pengene, skete det som han havde profeteret over hende. “You see,” sagde han, “the money triggered the miracle.”

Derfra starter udfordringen. Ti personer i forsamlingen skal give 21.000 Ksh (omkring 1600 DKK). Efter kort tid kommer en mand iført jakkesæt op. Han er tydeligvis velhavende. Efter lidt pres kommer to personer mere op. Derefter ser det ud til at der er lidt stilstand, så efter 10-15 minutters fortsat pres bliver han nødt til at sænke prisen, først til 15.000 Ksh og derefter til 10.000 Ksh. Flere kommer op og tager konvolutten beregnet for betalingen. Presset fortsætter i ca ½ time indtil han ikke kan presse citronen mere: “Quickly, so that I can release the miracle that God has shown to me. Come and take this last envelope. Take it! Take it! Take it! Take it! Take it! Take it! Take it! Take it!” råbte han for at få nogen til at komme op foran.

På et tidspunkt forlader en kvinde sin stol og er på vej ud af lokalet. Profeten opdager hende og prøver at fastholde hende ved at kalde på hende. Hun vender sig om. “Don’t come to the presence of God and then leave!” Hun vender tilbage til sin plads.

Efter en halve time bliver der åbnet op for alle andre som vil give 1000, 2000, 3000 eller 4000 Ksh. En stor gruppe kommer op og tager konvolutten og for at modtage profetierne og de velsignelser som følger.  Han lægger en hånd på hver enkelt og presser dem hårdt mod jorden. De kan ikke modstå presset og bliver trykket (“falder”) til jorden. Helligånden er kommet over dem ved profetens hånd og har manifesteret sig ved at de falder om.

De tre personer som har givet 21.000 Ksh får særlige profetier. De strækker armene ud til siden med åbne hænder for at modtage hvad Gud vil give dem. Profeten tager sin jakke, sin ring og sine sko af, og giver hver del til en af de tre for at de kan modtage velsignelsen gennem dem. Han fortæller forsamlingen prisen på skoene og jakken så alle kan se hvilke finansielle velsignelser der ligger gemt i dem. Derefter bruger velsignet vand som han hælder på hver enkelts ansigt, klasker hånden i ansigtet på dem, og presser dem tilbage indtil de falder i armene på hjælperne, som står parat bagved for at gribe dem så de ikke slår sig. Helligånden har vist sig at være kraftfuldt til stede og de tre har modtaget store velsignelser som vil hjælpe dem til succes i deres business.

Til slut bliver der åbnet op for at alle kan give mindre beløb sådan at hele salen kan få del i deres “24 hour miracle”. Profeten står og modtager pengene som forsamlingen placerer i hans åbne hænder. “Touch them, touch the money, put the moeny in my hands, touch them, receive the power, touch me, touch the money in my hands”, fortsætter han indtil det meste af forsamlingen har været oppe og give pengene.

Derefter skal alle tage en flaske med kildevand (som folk har fået ved indgangen) og holde den op i vejret. Profeten velsigner vandet så det får særlige kræfter. Alle bliver bedt om at drikke af det og gå hjem og hælde det over de objekter, som symboliserer det område i deres liv som de gerne vil have forandret. Mens han proklamerer kraften ind i vandet begynder folk at falde bagover rundt omkring i salen. En gruppe af hjælpere bærer dem der er faldet op foran så de kan modtage Helligåndens velsignelser ved profetens hånd. Sådan fortsætter det. Profeten fortæller at en person ved navn Anthony vil opleve forfremmelse på jobbet. To personer kommer op profeten klasker hånden i ansigtet på dem efter samme procedure som tidligere. På et tidspunkt bliver en hel stolerække udpeget til at skulle rejse sig. De tager hinanden i hænderne og én efter en presser han dem til jorden. Nogle mennesker begynder at ryste og skrige, og de bliver båret op foran.

Klokken 14, efter en gudstjeneste på ca 3½ time, stopper showet og folk bliver opfordret til at komme igen mandag aften hvor de vil have en speciel salvelses-aften. Koret kommer på igen og folk begynder at gå ud. Helt normale mennesker, i helt normale jobs, med helt almindelige uddannelser, og helt almindelige familier. De fleste kommer tydeligvis fra de øverste samfundslag, og nu er de blevet lovet fremgang og succes på jobbet, forfremmelser, og højere lønninger.

Vi selv skal lige have lavet et kort interview. Vi finder hjælpepræsten og han fortæller om kirken og deres mål om at nå mennesker med evangeliet, om korset og om syndernes forladelse, om kaldet til at leve i indbyrdes kærlighed, om hvordan det er vigtigt at leve som en kristen i hverdagen, om undervisning a menigheden, osv. Kirken, fortæller han, er kaldet til at fortsætte den tjeneste som Jesus begyndte mens han var her på jorden.

Jeg lyttede opmærksomt og så interesseret ud. Inden i mig selv tænkte jeg at det var noget nær den mest manipulerende, gru-opvækkende, og ukristelige oplevelse jeg nogen sinde har haft.